Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 661/2022 · Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester m.v.

BEK 661/2022 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Ved en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation forstås en europæisk organisation, der blandt EU-medlemsstaterne har opnået bred anerkendelse som værende kompetent til at fastsætte standarder på det område, standarden vedrører. Udarbejdelse og administration af standarder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, varetages af ETSI (European Telecommunications Standardizations Institute) for så vidt angår transmissionssystemer og af CENELEC (Comité Européen de Normalisation Electrotechnique) for så vidt angår tv-apparater.

Stk. 2. Ved bredskærmsformat forstås et tv-billedformat, hvor forholdet mellem tv-billedets bredde og højde er 16:9.

Stk. 3. Ved tv-tjeneste i bredskærmsformat forstås en tv-tjeneste, der helt eller delvis består af programmer, der produceres og redigeres med henblik på at blive vist i fuldt bredskærmsformat.

Stk. 4. Ved betalings-tv forstås en tv-tjeneste, hvor tv-programmerne sendes i krypteret form, og hvor betaling er en betingelse for, at disse tv-programmer ved modtagelsen kan dekrypteres og gengives af et tv-apparat.

Stk. 5. Ved kryptering af tv-signaler forstås den kodningsproces tv-signalet gennemgår, inden det udsendes, så signalet kun ved anvendelse af dekoder kan gengives af et tv-apparat.

Stk. 6. Ved dekoder forstås et apparat, der foretager dekrypteringen af et krypteret tv-signal, dvs. ændrer signalet, så det kan gengives af et tv-apparat.

Stk. 7. Et elektronisk kommunikationsnet, jf. § 3, anses for åbent for offentligheden, når det er muligt for enhver at leje eller på anden vis få stillet transmissionskapacitet til rådighed til fremføring af tv-udsendelser.