BEK 635/2022 Art. 6
Tildelingskriterier
Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Ansøger skal tilkendegive, at uddeling af julehjælp gennemføres i begge projektår. 2) Ansøger skal tilkendegive, at ansøger har ansvaret for uddelingen af julehjælp, herunder fastlæggelse af tildelings- og udmålingskriterier i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål samt kontrol af, om ansøgere om julehjælp opfylder kriterierne for at modtage hjælp, herunder tilhører målgruppen for ansøgningspuljen.
Stk. 2. Tilskuddet til de enkelte organisationer tildeles på baggrund af en fordelingsnøgle.