Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 577/2022 · Bekendtgørelse om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner

BEK 577/2022 Art. 13

Betaling for drift af affaldsfaciliteter

In KraftAmtlicher Text

Den, der driver havnen, kan opkræve gebyr for modtagelse og håndtering af affald fra skibe. Gebyret skal være indeholdt i den normale havneafgift. Gebyret må ikke være afhængig af den afleverede mængde eller type affald.

Stk. 2. Gebyret, jf. stk. 1, omfatter de elementer, der er anført i bilag 5. Alle skibe, der anløber en havn, skal betale et gebyr, der dækker de indirekte administrationsomkostninger samt en andel på mindst 30 % af de direkte driftsomkostninger, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Den, der driver havnen, er dog berettiget til at kræve særskilt betaling, hvis et eller flere af følgende punkter er opfyldt: 1) Hvis den mængde affald fra skibe, der ønskes afleveret, er større end den mængde affald, skibet ved normal drift - henset til skibets størrelse og type - ville frembringe siden sidste havneanløb. Dette gælder kun for skibe, der er omfattet af anmeldelsespligten i § 12, stk. 1. 2) Hvis affald fra skibe ønskes afleveret uden for havnens almindelige arbejdstid. 3) Hvis der ikke betales normal havneafgift. 4) Hvis anmeldelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med § 12. 5) Hvis skibet ikke leverer den nødvendige pumpekapacitet til aflevering af olieholdigt driftsaffald. 6) Hvis der er tale om lastrelateret kloakspildevand eller lastrelateret affald omfattet af Marpol 73/78, bilag V.

Stk. 4. Gebyret, jf. stk. 1, nedsættes efter anmodning fra skibsføreren, såfremt det pågældende skib sejler nærskibsfart. Gebyret nedsættes også, hvis skibsføreren kan godtgøre, at skibets design, udstyr og drift påviser, at skibet producerer en reduceret mængde affald og håndterer affaldet på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.

Stk. 5. Den, der driver havnen, skal hvert år gøre oplysninger om hvilke udgifter havnen har haft til håndtering af affald fra skibe offentligt tilgængeligt. Oplysningerne skal indeholde beregningsgrundlaget for havneafgiften for så vidt angår affaldshåndtering efter stk. 2.