Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 577/2022 · Bekendtgørelse om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner

BEK 577/2022 Art. 1

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

I alle danske havne skal der etableres modtagefaciliteter for affald fra skibe, der stammer fra de skibe, der normalt anløber havnen, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 7.

Stk. 2. Modtagefaciliteterne skal under hensyn til det operationelle behov hos havnebrugerne, til denne havns størrelse, geografiske placering og den type skibe, der normalt anløber havnen, have tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovet for aflevering, uden at skibene forsinkes unødigt.

Stk. 3. Havne og virksomheder kan i overensstemmelse med de i lov om havne fastsatte regler i fællesskab oprette og drive modtagefaciliteter, ligesom en havn under iagttagelse af stk. 2 kan henvise til en anden havns modtagefacilitet.

Stk. 4. Alle skibe, uanset flag, der anløber eller opererer i en dansk havn, er omfattet af denne bekendtgørelse. Undtaget er dog skibe omfattet af § 2, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, og skibe, der udfører havnetjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 2 i forordning om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Følgende skibe er ikke omfattet af kapitel 5, dog med undtagelse af § 11, stk. 1 1) krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en medlemsstat, og som kun anvendes i offentlig og ikke-kommerciel tjeneste, 2) fiskerfartøjer, traditionelle skibe og fritidsfartøjer med en længde på mindre end 45 meter eller 3) bunkers på skibe med en bruttotonnage under 1 000 og storesrum og udstyr til brug om bord på skibe.

Stk. 6. Alt affald fra skibe, der udfører havnetjenester, som omhandlet i artikel 1, stk. 2 i forordning om opstilling af rammer for levering af tjenesteydelser og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne, er omfattet af § 11, stk. 1.

Stk. 7. Havne, der udelukkende anløbes af skibe omfattet af undtagelserne i stk. 4, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.