Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 561/2022 · Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

BEK 561/2022 Art. 6

Erhvervelse af en landbrugsejendom

In KraftAmtlicher Text

Bopælspligten ved virksomheders erhvervelse af en landbrugsejendom opfyldes ved, at en person tager fast bopæl, jf. lovens § 20, stk. 1. Erhvervelse kan derfor kun ske uden tilladelse fra Landbrugsstyrelsen, hvis virksomhedens tegningsberettigede i erklæringsskemaet erklærer, at lejer er en fysisk person, og at beboelsesbygningen i sin helhed udlejes som ét lejemål til beboelse.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor virksomheden på tidspunktet for afgivelse af erklæring, jf. stk. 1, ikke har en lejer, kan Landbrugsstyrelsen meddele tilladelse til erhvervelse på baggrund af en ansøgning. Tilladelsen meddeles på vilkår om, at bopælspligten skal opfyldes inden 6 måneder fra erhvervelsestidspunktet, som efter lovens § 20 gælder for at tage fast bopæl i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor det ikke er hele beboelsesbygningen, der udlejes som ét lejemål, kan Landbrugsstyrelsen meddele tilladelse til erhvervelse på baggrund af en ansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad resten af beboelsesbygningen skal anvendes til.