BEK 561/2022 · Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme
BEK 561/2022 Art. 20
Ansøgninger om tilladelser og dispensationer
Ansøgning om tilladelse og dispensation efter lov om landbrugsejendomme skal indeholde følgende: 1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt, og oplysning om særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse eller dispensation. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom skal der gives oplysninger i henhold til § 3 og § 4. 2) Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal. 3) Oplysning om ejerens navn, personnummer eller CVR-nummer og adresse og tilsvarende oplysninger om en eventuel køber, forpagter mv. 4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendomme og arealer, jf. § 7 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om dispensation fra personlige betingelser som f.eks. bopælskrav mv. 5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde.