BEK 428/2022 · Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
BEK 428/2022 Art. 97
Supplerende krav til anvendelse af tekniske hjælpemidler til midlertidigt arbejde i højden
Opstilling, nedtagning og ændring af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende oplæring og instruktion i opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. § 85, herunder de instruktioner den måtte indeholde.
Stk. 2. Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i opstilling og ændring af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet, jf. § 98.