Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 428/2022 · Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

BEK 428/2022 Art. 40

Supplerede krav til anvendelse af mobile tekniske hjælpemidler, herunder selvkørende tekniske hjælpemidler

In KraftAmtlicher Text

Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn af selvkørende tekniske hjælpemidler, som anvendes til transport af gods eller personer. Hovedeftersynet skal gennemføres af en sagkyndig person.

Stk. 2. Selvkørende tekniske hjælpemidler, jf. stk. 1, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden hjælpemidlet tages i brug igen.

Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 og 2 er indregistrerede køretøjer omfattet af synskrav, for så vidt angår eftersyn af selve køretøjet. De mekanisk drevne tekniske hjælpemidler, som er påmonteret køretøjet, er omfattet af kravet om hovedeftersyn i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undtaget fra stk. 1 og 2 er endvidere 1) selvkørende tekniske hjælpemidler til brug for bevægelseshæmmede personer, og 2) jernbaners skinnekørende materiel, der omfattes af jernbanelovgivningen, bortset fra tekniske hjælpemidler monteret på skinnekørende arbejdskøretøjer på jernbanespor.