Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 428/2022 · Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

BEK 428/2022 Art. 16

Generelle bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel, skal der forefindes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om hjælpemidlets anvendelse.

Stk. 2. Hvis det tekniske hjælpemiddel anvendes, modificeres eller opstilles på en anden måde end efter fabrikantens anvisninger, eller hvis der er særlige forhold på arbejdsstedet, som kan bevirke, at fabrikantens anvisninger ikke er fyldestgørende, skal der udarbejdes brugsanvisning vedrørende disse forhold, eventuelt i form af et tillæg til fabrikantens brugsanvisning.

Stk. 3. Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer der bliver gjort ved anvendelsen af det tekniske hjælpemiddel.

Stk. 4. Brugsanvisningen skal være forståelig og skal foreligge på dansk. Derudover skal brugsanvisningen foreligge på et sprog, der forstås af den, der anvender det tekniske hjælpemiddel.

Stk. 5. Brugsanvisningen skal være let tilgængelig for personer, der anvender det tekniske hjælpemiddel og adgangen til brugsanvisningen skal være i umiddelbar nærhed af eller i tilknytning til det tekniske hjælpemiddel.