BEK 347/2022 Art. 7
Udbetaling af pristillæg
Der fastlægges årligt ét pristillæg for træpiller og ét pristillæg, som gælder alle øvrige støtteberettigede biomasser, jf. § 2, nr. 1.
Stk. 2. Pristillæggene fastlægges som den sats pr. kWh, som svarer til meromkostningen ved at anvende biomasse til elproduktion i forhold til kul. Pristillæggene kan ikke overstige et loft på 11 øre pr. kWh. Beregningsmetode og forudsætninger for beregning af satserne for pristillæggene er fastlagt i bilag 1. Der kan ikke fastsættes negative pristillæg, uanset beregningerne af satserne i bilag 1.
Stk. 3. Pristillæggene reguleres årligt, og meddeles anlægsejeren inden udgangen af året for det kommende år. Pristillæggene offentliggøres tillige på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.