Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 331/2022 · Bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter

BEK 331/2022 Art. 7

Generelt

In KraftAmtlicher Text

Ansøgninger efter § 6, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn på ansøgeren. 2) CVR-nummer. 3) Adresse. 4) Kontaktperson og -oplysninger. 5) Dokumentation for opfyldelse af kravene til basisgodkendelse, der fremgår af tilslutningsaftalen, jf. § 8, stk. 5. 6) En beskrivelse af løsningen, herunder de teknologier, løsningen baserer sig på, samt hvorvidt den påtænkes udbudt på en eller flere platforme. 7) En beskrivelse af de supplerende ydelser i den kommercielle visningsklient samt en begrundelse for, hvordan disse supplerende ydelser tilfører funktionalitet og værdi, jf. § 2, nr. 4.

Stk. 2. Ansøgninger efter § 6, stk. 1, vedrørende godkendelse af en offentlig visningsklient skal dog ikke indeholde oplysningerne nævnt i § 7, nr. 6 og 7.

Stk. 3. Ansøgning om kompensation efter § 6, stk. 2, skal indeholde oplysningerne i § 7, nr. 1-4, oplysninger om, hvorvidt der foreligger forhold, som kan medføre bortfald af kompensation, jf. § 16, stk. 3, samt et særskilt regnskab vedrørende omkostninger, indtægter mv., forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16. Regnskabet skal indeholde følgende oplysninger: 1) En opgørelse af de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 17, stk. 3. 2) En opgørelse af omkostninger, der er fælles for både udbyderens aktivitet i forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste og øvrige aktiviteter, samt en beregning af den andel af fællesomkostningerne, der vedrører udbyderens forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. § 17, stk. 4, 3) En opgørelse af udbyderens eventuelle indtægter, jf. § 18. 4) En opgørelse af udbyderens rimelige fortjeneste, jf. § 19. 5) En samlet opgørelse af den kompensation, der ansøges om.

Stk. 4. Udøver en udbyder, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, også aktiviteter, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, skal omkostninger og indtægter ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, de supplerende ydelser og ved de andre aktiviteter samt parametrene for fordelingen af omkostninger og indtægter fremgå særskilt af udbyderens interne regnskaber. Udbyderen skal fremlægge sine interne regnskaber, hvis Digitaliseringsstyrelsen anmoder herom.

Stk. 5. De indsendte regnskaber, jf. stk. 3 og 4, skal 1) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, 2) give et retvisende billede af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til offentlig tjeneste, og 3) være revideret af en statsautoriseret revisor.

Stk. 6. Digitaliseringsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger fra udbydere ud over dem, der er nævnt i stk. 1-4.