Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 325/2022 · Bekendtgørelse om den femte jordbaserede FM-radiokanal

BEK 325/2022 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Ansøgere skal oplyse likviditetsgrad og soliditetsgrad for de seneste 3 regnskabsår, eller evt. færre afhængig af, hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed. Der skal for konsortier eller lignende redegøres for hver enkelt deltagers likviditetsgrad og soliditetsgrad. Er ansøgeren et konsortium eller lignende, skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse for opfyldelse af forpligtelser og udpege en fælles befuldmægtiget.

Stk. 2. Ansøgere skal endvidere redegøre for og dokumentere eventuel erfaring med at drive kommerciel radiovirksomhed eller anden kommerciel medievirksomhed.

Stk. 3. Ansøgere kan alternativt fremlægge dokumentation for indgåelse af aftale med foretagender, der har den i stk. 2 nævnte erfaring.

Stk. 4. Ansøgere skal redegøre for, hvordan de vil sikre, at den kanal, som sendes på den femte jordbaserede FM-radiokanal, også er tilgængelig digitalt. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, på hvilke digitale platforme kanalen vil blive udsendt.