Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 309/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022

BEK 309/2022 Art. 23

Tilskudsberettigede udgifter

In KraftAmtlicher Text

Der kan opnås tilskud til projektudgifter, som er nødvendige og direkte relaterede til projekter efter § 4. Det kan være udgifter til følgende: 1) Anlægsudgifter. 2) Udgifter til køb af materialer. 3) Udgifter til eksterne konsulenter, dog højest til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Konsulentydelsen skal dokumenteres med udspecificeret og dateret timeforbrug, hvor den udførte ydelse er beskrevet. 4) Løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, tillagt 15 pct. overhead, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og hvis udgifterne kan dokumenteres.

Stk. 3. Der kan godkendes andre projektudgifter end de udgifter, der er nævnt i stk. 1, forudsat at det vurderes, at de er af væsentlig betydning for gennemførelse af projektet.

Stk. 4. For udgifter over 50.000 kr. beregnes tilskuddet alene ud fra det billigste tilbud på baggrund af to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 8, stk. 8.

Stk. 5. For tilskud efter § 4, nr. 2 om etablering af naturlige vandstandsforhold forbliver udgifter til forundersøgelser støtteberettigede, selv om forundersøgelsen medfører, at der ikke kan etableres naturlige vandstandsforhold.