Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 309/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022

BEK 309/2022 Art. 18

Kriterier og forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Tilsagnshaver med tilsagn efter § 5 er forpligtet til at sikre, at arealet afgræsses i tilsagnsperioden og at græsningen sker med husdyr i form af kvæg, bison, får eller heste. Svin og geder kan kun undtagelsesvis anvendes efter godkendelse.

Stk. 2. Græsningen skal foretages på helårsbasis, og dyrene må ikke kunne tilgå tilskudsfoder i og uden for tilsagnsarealet. Tilsagnshaver kan dog for en periode suspendere græsningen af de dyrevelfærdsmæssige årsager, der følger af § 3, § 18, stk. 1, 3. pkt. og regler fastsat i medfør af § 20 i dyrevelfærdsloven. Tilsagnshaver skal i så fald underrette tilskudsmyndigheden om suspensionen af græsningen snarest muligt.

Stk. 3. Tilsagnshaver skal endvidere sikre, at skoven på skovgræsningsarealet drives som ved ekstensiv skovdrift, jf. § 19, stk. 2-5, dog uden foryngelse, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 4. Der kan i forbindelse med tilsagnet fastsættes vilkår om græsningstryk, herunder hensyn til sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder.