Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 254/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til fiskeri, natur og miljø

BEK 254/2022 Art. 13

Tilskudsberettigede udgifter

In KraftAmtlicher Text

De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende: 1) Løn til tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet, jf. dog stk. 3. 2) 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet. 3) Udgifter i forbindelse med tilsagnshavers og samarbejdspartners samt tilsagnshavers og samarbejdspartners personales deltagelse i konferencer. 4) Udgifter til konsulenter til en timepris på højest 1.200 kr., medmindre det dokumenteres, at en højere pris er rimelig, eller der gives andre saglige begrundelser for prisen. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. 5) Udgifter til køb, leje og leasing af udstyr og materialer, som relaterer sig til vidensudvikling i projektet. 6) Rejseudgifter til tilsagnshaver, tilsagnshavers personale og til samarbejdspartnere og samarbejdspartneres personale. For rejser med tog, bus og fly gives tilskud til økonomiklasse. For rejser med egen bil gives tilskud efter statens laveste kørselstakst.

Stk. 2. Udgifterne skal være direkte relateret til og nødvendige for at gennemføre projektet.

Stk. 3. Udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og udgifterne kan dokumenteres.

Stk. 4. Fiskeristyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.

Stk. 5. Hvis Fiskeristyrelsen ikke forlanger, at der sendes to tilbud til dokumentation for rimelige priser, jf. § 7, stk. 7, kan styrelsen i stedet give tilsagn til de anslåede priser i ansøgningen. Inden for rammerne af budgettet i tilsagnet er udgifter, som er omfattet af udbud, herunder udgifter til konsulenter uanset beløbsgrænsen i stk. 1, nr. 4, maksimalt tilskudsberettigede til det beløb, som følger af den gennemførte udbudsforretning.

Stk. 6. Fiskeristyrelsen giver tilsagn om tilskud til udgifter, der er afholdt fra 1. januar 2021.