Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 228/2022 · Bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer

BEK 228/2022 Art. 15

Skibsbrændstoffer

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen kan godkende forsøg med nye emissionsreduktionsmetoder for danske skibe samt for skibe, der sejler i dansk søterritorium og den eksklusive økonomiske zone. Under godkendte forsøg er anvendelse af skibsbrændstoffer, der opfylder kravene i §§ 9-12 ikke påkrævet, forudsat at 1) alle medvirkende skibe installerer manipulationssikret udstyr til kontinuerlig overvågning af røggasemissionerne og anvender dette udstyr i hele forsøgsperioden, 2) ingen medvirkende skibe opnår emissionsreduktioner, der er ringere end dem, der ville være opnået ved hjælp af de grænseværdier for brændstoffernes svovlindhold, der er fastlagt i §§ 9-12, 3) der i hele forsøgsperioden findes passende systemer til håndtering af affald fra teknologierne til emissionsreduktion, og 4) der i hele forsøgsperioden foretages en vurdering af virkningerne på havmiljøet, navnlig på økosystemer i beskyttede trafikhavne, anløbssteder og flodmundinger.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 skal være skriftlig. Ansøgningen indgives til Miljøstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at vurdere, om de i stk. 1 nævnte vilkår kan overholdes.