BEK 199/2022 Art. 17
Kommunale forskrifter
Kommunalbestyrelsen kan i en forskrift fastsætte regler om forureningsbegrænsende foranstaltninger, over for fyringsanlæg til fyring med fast brændsel, i nærmere klart angivne områder i kommunen, hvor det er miljømæssigt begrundet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne forskrifter efter stk. 1.
Stk. 3. En vedtagen forskrift efter stk. 1, er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen, efter § 33, § 41 eller § 42 i lov om miljøbeskyttelse, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger over for konkrete fyringsanlæg end angivet i forskriften.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en forskrift efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.