Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 196/2022 · Bekendtgørelse om en målrettet lønkompensationsordning på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område fra december 2021 til januar 2022 til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 196/2022 Art. 8

Betingelser for at modtage kompensation

In KraftAmtlicher Text

Ved ansøgning om lønkompensation, skal institutionen oplyse: 1) Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde, jf. § 6, stk. 1. 2) Navn og CPR-nummer på hver af de hjemsendte ansatte. 3) Ansættelsesform, jf. § 5, stk. 2 eller 3. 4) Beskæftigelsesgrad. 5) Begrundelsen for hjemsendelsen. 6) Hjemsendelsens forventede varighed inden for den i § 1, stk. 2, fastsatte periode. De ikke kompensationsberettigede dage efter § 6, stk. 3, medtages i den ansøgte periode, hvorefter der i forbindelse med udbetaling vil ske en reduktion i kompensationsbeløbet. 7) Om institutionen for de pågældende ansatte, der ansøges om lønkompensation for, i samme periode modtager andre offentlige refusioner, jf. § 6, stk. 4 og 5. 8) Om institutionen ansøger om kompensation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, jf. § 6, stk. 7. 9) Om institutionen har varslet afskedigelse i institutionen eller en produktionsenhed, der søges kompensation for, jf. § 6, stk. 1. 10) Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæring, jf. § 5, stk. 6, og § 7, stk. 7. 11) Dokumentation for at institutionen er omfattet af et forbud mod at holde åbent i kompensationsperioden, jf. § 1, stk. 2. 12) Om institutionen har haft eller forventes at have omsætning i kompensationsperioden, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. I forbindelse med ansøgningen skal institutionen på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger er korrekte. Erklæringen kan tilgås på SLKS.dk, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 3. Institutionen skal i ansøgningen på tro og love erklære, at institutionen for det indkomstår, henholdsvis 2021 og 2022, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 6, stk. 9, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 6, stk. 9, jf. § 6, stk. 10, som hovedformål eller et af hovedformålene.