Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 162/2022 · Bekendtgørelse om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus

BEK 162/2022 Art. 20

Erhvervsstyrelsens opgaver under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

In KraftAmtlicher Text

Erhvervsstyrelsen udarbejder et tilsagn til de ansøgere eller projektoperatører, der opnår tilskud, med angivelse af bl.a. tilskudsbeløbets størrelse, det godkendte projektbudget samt relevante vilkår.

Stk. 2. Tilsagnet er accepteret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget tilsagnsmodtagers accept ved underskrift af tilsagnet af den tegningsberettigede personkreds eller af en dertil bemyndiget. Erhvervsstyrelsen kan kræve, at accepten sendes digitalt til styrelsen bl.a. via de it-systemer, som styrelsen stiller til rådighed. Accepten skal være modtaget inden for den i tilsagnet angivne frist. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at accepten modtages efter den i tilsagnet fastsatte frist.

Stk. 3. Tilsagnsmodtager forpligter sig ved sin accept til at gennemføre projektet i henhold til den endelig godkendte ansøgning og tilsagnet samt de betingelser, der er knyttet til ansøgningen og tilsagnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Støttemodtager er forpligtet til generelt at overholde de gældende regler for tilskud. Tilsagnsmodtager skal straks underrette Erhvervsstyrelsen, hvis der påtænkes ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet, i øvrigt ikke kan overholdes.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen tager stilling til anmodninger om væsentlige projektændringer. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift forelægge anmodninger om væsentlige projektændringer for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, regionsrådene og Socialstyrelsen.