BEK 148/2022 · Bekendtgørelse om overvågning for aviær influenza hos fjerkræ
BEK 148/2022 Art. 11
Udtagning og håndtering af prøver m.v.
De i §§ 9 og 10 nævnte prøver skal udtages af en dyrlæge eller en uvildig person, der er over 18 år og som virker under en dyrlæges ledelse og ansvar, og som har modtaget undervisning af en dyrlæge i 1) udtagning af de relevante prøver i teori og praksis, 2) anatomien for det organ eller den lokalitet, hvor prøven udtages, 3) besøgshygiejne, 4) brugen af det relevante instrumentarium, 5) hygiejne og desinfektion i forbindelse med prøveudtagningen, 6) anvendelse af fikseringsmetode, og 7) hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger ved ambulant udtagning af diagnostiske prøver.
Stk. 2. Prøver udtaget i henhold til §§ 9 og 10 skal indsendes til et officielt laboratorium, jf. bilag 2. Med materialet skal der følge oplysninger, der identificerer virksomheden eller flokken, herunder CHR-nummer og husnummer.
Stk. 3. Operatøren skal opbevare samtlige analyseresultater i mindst 3 år.