Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 131/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.

BEK 131/2022 Art. 6

Administration

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives på fællesskema, der skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022. Der kan kun indgives ét fællesskema for hver virksomhed.

Stk. 2. Fællesskema og de ændringer, som tilsagnshaver foretager, jf. § 13, stk. 3 og 4, skal udfyldes og indsendes elektronisk ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Fællesskema og de nævnte ændringer, der ikke indsendes via Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv, anses som ikke modtaget.

Stk. 3. Bestemmelserne om fuldmagt i § 17 og § 18 i bekendtgørelse nr. 2248 af 1. december 2021 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Stk. 4. Bestemmelsen om kommunikation fra Landbrugsstyrelsen til ansøgere i § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2248 af 1. december 2021 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om tilsagn om tilskud og for tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse.