Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 131/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.

BEK 131/2022 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Målrettede efterafgrøder: Efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering. 2) Landbrugsareal: Areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanent græsningsareal eller areal med permanente afgrøder, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013. 3) ID15-område: Område, der er afgrænset som vist i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort ved åbning for indgivelse af fællesskema i 2022, og som er beliggende inden for et kystvandopland med den afgrænsning, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande. Et ID15-område er identificeret ved et områdenummer. 4) ID15-område for landdistriktsstøtte: ID15-område, der er beliggende inden for et af de i bilag 1 anførte kystvandoplande. 5) En planperiode: En planperiode, som defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 6) Ansøgt mark: Mark, for hvilken der er ansøgt om tilsagn om tilskud, og som ikke omfatter de i § 8, stk. 3, omhandlede arealer, eller ansøgt mark, som omhandlet i § 11, stk. 1. 7) Tilsagnsareal: Areal, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af denne bekendtgørelse. 8) Fællesskema: Et af Landbrugsstyrelsen udarbejdet skema med tilknyttet markkort, der skal anvendes til ansøgning om tilsagn om tilskud, til anmodning om udbetaling af tilskud og til ansøgning om at deltage i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel. 9) Frist for indgivelse af fællesskema: Den frist for Landbrugsstyrelsens modtagelse af fællesskema, der er anført i bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. 10) Markblok: Markblok, som defineret i bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. 11) IMK: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort. 12) Register for Gødningsregnskab: Det register, som er oprettet i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 13) § 3-areal: Areal, der er en beskyttet naturtype i medfør af § 3 i lov om naturbeskyttelse. 14) Afgrødegruppe: Afgrødegruppe, som fastlagt i artikel 17, stk. 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. 15) Overtrædelse: »manglende opfyldelse« eller »manglende overholdelse«, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra a, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. 16) Blomsterbrak: Braktype, som defineret i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og som overholder de tilknyttede aktivitetskrav for blomsterbrak, som fremgår af samme bekendtgørelse. 17) Bestøverbrak: Braktype, som defineret i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og som overholder de tilknyttede aktivitetskrav for bestøverbrak, som fremgår af samme bekendtgørelse.