BEK 131/2022 Art. 16
Kriterier for støtteberettigelse for kompenserede virkemidler
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende: 1) Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. 2) Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 have et efterafgrødegrundareal på mindst 10 hektar. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres efter bestemmelserne herom i den ved udløb af den nævnte frist gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, dog således at opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens arealer ved udløb af den nævnte frist. 3) Ansøgers virksomhed må ikke være en bedrift, der den 1. februar 2022 er autoriseret eller certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom. 4) Arealet må ikke i medfør af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud være omfattet af anmodning om udbetaling af tilskud for det tilsagnsår, der udløber i 2022. 5) Arealet skal være et landbrugsareal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022. 6) Ansøger skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 drive arealet som ejer eller forpagter. 7) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være registreret som beliggende i et ID15-område for landdistriktsstøtte og indgå i en markblok i IMK. 8) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 hektar. 9) Arealet må ikke være anmeldt i fællesskema som et areal til opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., medmindre arealet udelukkende er omfattet af præcisionslandbrug, jf. § 1, stk. 2, nr. 7. Hvis der for arealet søges om tilsagn om tilskud til tidligt såede vinterafgrøder, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, må arealet dog være anmeldt i fællesskema som bræmmer eller brakareal til opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder. 10) Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer. 11) Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 ikke være omfattet af en ansøgning om tilskud i medfør af bekendtgørelse om tilskud til ekstensivering med slæt. 12) Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning eller er omfattet af tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af anden lovgivning senest i den planperiode, der udløber i 2022. 13) Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 ikke i medfør af anden lovgivning være omfattet af krav, aftale eller servitut, hvor krav, aftale eller servitut omfatter forbud mod tilførsel af gødning eller forbud mod tilførsel af gødning, bortset fra den gødning der efterlades af græssende husdyr. 14) Arealet må ikke samtidig anvendes til: a) Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. Hvis der for arealet både er præcisionslandbrug udført i planperioden 2021/2022 og et andet kvælstofreducerende virkemiddel i planperioden 2022/2023, jf. § 1, stk. 2, og tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse kun omfatter et af virkemidlerne, udelukker bestemmelsen i 1. pkt. dog ikke, at det andet virkemiddel anvendes til at opfylde krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. b) Opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., medmindre arealet udelukkende er omfattet af præcisionslandbrug, jf. § 1, stk. 2, nr. 7. c) Opfyldelse af de betingelser for tildeling af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra organisk gødning, der er fastsat i bekendtgørelse om anvendelse af gødning, jf. bestemmelserne i § 15, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1551 af 2. juli 2021 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, medmindre arealet udelukkende er omfattet af præcisionslandbrug, jf. § 1, stk. 2, nr. 7. 15) På arealet må der ikke være etableret efterafgrøder eller alternative virkemidler, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6, med virkning inden for planperioden 2022/2023, og som er etableret mod betaling i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om økologisk arealtilskud, reglerne for grundbetalingsordningen og reglerne for de i nr. 10 omhandlede tilsagn. 16) Ansøger må ikke have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. 17) Tilsagnshaver skal opfylde sine pligter efter § 9, stk. 2, i lov om Landdistriktsfonden. 18) Tilsagnshaver skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til arealet i forbindelse med kontrol på stedet, herunder i tilfælde af overdragelse af arealet.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud for det antal hektar, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, der er omhandlet i § 13, stk. 3, er betinget af, at tilsagnshaver opfylder bestemmelserne i § 13, stk. 3.