Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 79/2022 · Bekendtgørelse om bispevalg

BEK 79/2022 Art. 8

Valglister mv.

In KraftAmtlicher Text

Samtidig med bekendtgørelsen af de rettidigt anmeldte kandidater, jf. § 6, stk. 2, skal valgbestyrelsen bekendtgøre, at der er udarbejdet en valgliste, og at der vil blive udsendt valgkort til de stemmeberettigede. Valgbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes bekendtgørelsen skal ske.

Stk. 2. I bekendtgørelsen skal det oplyses, hvornår valgkort vil blive udsendt, ligesom det skal oplyses, at valgkortet vil blive sendt til de stemmeberettigede med Digital Post. Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, som mener sig berettiget til at stemme, men som ikke modtager et valgkort, samt personer, som fejlagtigt modtager et valgkort, om at gøre indsigelse herom overfor valgbestyrelsen senest en uge efter modtagelse af valgkortet.

Stk. 3. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, at stemmeberettigede, der er fritaget fra at modtage Digital Post, ved postalt brev vil modtage besked om, at den digitale stemme kan afgives ved personligt fremmøde på stiftsadministrationen i åbningstiden i afstemningsperioden, eller på et andet af valgbestyrelsen godkendt sted.