BEK 79/2022 · Bekendtgørelse om bispevalg
BEK 79/2022 Art. 15
Optælling af stemmer
Snarest muligt efter at fristen for afstemningen er udløbet, og inden opgørelse af valgets resultat, skal valgbestyrelsen kontrollere, at de modtagne stemmer stammer fra stemmeberettigede personer, jf. §§ 7 og 9. Stemmer afgivet af personer, som fejlagtigt er optaget på valglisten, eller som efter udarbejdelse af valglisten har mistet stemmeretten, jf. § 10, fjernes.
Stk. 2. Efter den foretagne kontrol, jf. stk. 1, fjernes koblingen mellem vælgernummeret og den afgivne stemme, hvorved stemmesedlen anonymiseres.
Stk. 3. Optællingen foretages herefter i det elektroniske valgsystem under tilsyn af valgbestyrelsen. Der udskrives straks efter optællingen en rapport, som gengiver de foretagne kontroller bag optællingen.