Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 79/2022 · Bekendtgørelse om bispevalg

BEK 79/2022 Art. 13

Afstemningsmateriale

In KraftAmtlicher Text

Valgbestyrelsen foranlediger, at de nødvendige valgkort udarbejdes. Den elektroniske afstemning foretages i et af Kirkeministeriet godkendt valgsystem. Afstemningen er anonym.

Stk. 2. Afstemningsmaterialet består af et valgkort, der udsendes med Digital Post, og skal indeholde en beskrivelse af, hvordan de stemmeberettigede skal afgive deres stemme elektronisk.

Stk. 3. Stemmeberettigede, der er fritaget fra at modtage Digital Post, vil ved postalt brev modtage et valgkort med oplysning om, at deres stemme kan afgives ved personligt fremmøde på stiftsadministrationen i åbningstiden i afstemningsperioden, eller på et andet af valgbestyrelsen godkendt sted, hvor en valgtilforordnet, mod fremvisning af billedlegitimation og valgkort, giver den stemmeberettigede adgang til at stemme efter indtastning af CPR-nummer i det elektroniske valgsystem.

Stk. 4. Befordringsudgifter ved stemmeafgivelse ved personligt fremmøde på stiftsadministrationen eller på et andet af valgbestyrelsen godkendt sted, jf. § 13, stk. 3, afholdes af fællesfonden. Befordringsgodtgørelse ydes med den lave sats efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd.