Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 16/2022 · Bekendtgørelse om pulje til dækning af kasserede letfordærvelige varer til sociale og faglige arrangementer i december 2021

BEK 16/2022 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Virksomhed: En privatretlig juridisk person samt personligt ejede virksomheder, herunder foreninger, fonde og selvejende institutioner, der senest den 7. december 2021 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), jf. dog § 1, stk. 2. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede statsstøttelofter under de minimis-forordningen skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed. 2) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. 3) Letfordærvelige varer: Råvarer med kort holdbarhed, blomster og øvrige ikke-holdbare dekorationer, der er indkøbt med henblik på anvendelse i forbindelse med sociale og faglige arrangementer, jf. nr. 4. 4) Sociale og faglige arrangementer: Arrangementer uden offentlig adgang med 50 eller flere deltagere, som var planlagt til afholdelse uden for private hjem, herunder i restauranter, på hoteller eller i selskabslokaler i perioden fra og med den 10. december 2021 til og med den 19. december 2021.