BEK 2701/2021 Art. 40
Registrering af erhvervsdrivende fonde
Anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.
Stk. 2. Overgang fra en erhvervsdrivende fond til en ikke-erhvervsdrivende fond eller overgang fra en ikke-erhvervsdrivende fond, kan ikke foretages i selvbetjeningsløsningen og skal derfor anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.
Stk. 3. Ændres ejere, medlemmer af ledelsen eller revisor, finder § 17 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Grønland eller i Danmark skal ikke anmeldes.