Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2693/2021 · Bekendtgørelse om pas m.v.

BEK 2693/2021 Art. 3

Udstedelse og afhentning af pas

In KraftAmtlicher Text

Kommunalbestyrelserne udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i landet, og forlænger gyldigheden for pas. Rigspolitiet kan fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunalbestyrelsernes sagsbehandling.

Stk. 2. Sager om tilladelse til udstedelse af pas efter § 19, stk. 4, behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 3. Til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, kan pas udstedes, og gyldighedstiden for pas forlænges af danske diplomatiske og konsulære repræsentationer. Nærmere regler herom fastsættes af udenrigsministeren.

Stk. 4. Til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, kan der endvidere efter tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Rigspolitiet udstedes EU-nødpas (ETD) af udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Stk. 5. En dansk statsborger, der tillige er statsborger i et andet land, kan få udstedt pas. Den pågældendes udenlandske pas inddrages eller annulleres ikke i den anledning.