BEK 2643/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til udarbejdelse af EPD’er for byggevarer
BEK 2643/2021 Art. 10
Tilsagn om tilskud
Bolig- og Planstyrelsen revurderer løbende, om ansøgere på venteliste vil kunne tildeles tilskud ifølge reglerne i § 8, stk. 1, herunder på baggrund af styrelsens afgivne påbegyndelsestilsagn, jf. § 9, stk. 2, og på baggrund af overførsel af midler, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der efter ansøgningsfristens udløb, jf. § 6, stk. 1, er midler til rådighed inden for en af de beløbsrammer, som er fastsat i § 7, stk. 2 og stk. 3, og der ikke er ansøgere på venteliste til beløbsrammen, overføres midlerne til den anden beløbsramme.
Stk. 3. Styrelsen ophører med at give nye tilsagn, når forholdene, ifølge bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, ikke tilsiger dette senest den 31. december 2022.
Stk. 4. Styrelsen kan ifølge samme fremgangsmåde som beskrevet under stk. 3, give tilsagn for et mindre beløb, såfremt der fortsat er midler til rådighed på en beløbsramme, hvor der er venteliste, således at tilskudsrammen så vidt muligt udnyttes.