Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2570/2021 · Bekendtgørelse om en midlertidig generel lønkompensationsordning fra december 2021 til januar 2022 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 2570/2021 Art. 3

Lønkompensationens størrelse

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed kan efter reglerne i denne bekendtgørelse opnå lønkompensation for hjemsendte ansatte, som ellers måtte afskediges som følge af et forventet omsætningstab. Det maksimale kompensationsbeløb følger af stk. 2-5.

Stk. 2. Lønkompensationen, jf. stk. 1, svarer til 75 pct. af den hjemsendte funktionærs løn, dog maksimalt kr. 30.000 om måneden pr. fuldtidsansat, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For ansatte, som ikke er funktionærer, svarer lønkompensationen, jf. stk. 1, til 90 pct. af den hjemsendte ansattes løn, dog maksimalt kr. 30.000 om måneden pr. fuldtidsansat. Det samme gør sig gældende for elever, praktikanter og lærlinge.

Stk. 4. Udgangspunktet for beregning af den lønkompensation, der kan oppebæres og dermed forudbetales ved ansøgning om lønkompensation, udgøres af den ansattes gennemsnitlige løn. Den gennemsnitlige løn beregnes på baggrund af det højeste gennemsnit af enten den seneste måned eller de seneste 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, jf. virksomhedens indberetninger til eIndkomstregistret. Hvis virksomheden endnu ikke har foretaget indberetning til eIndkomstregistret, oplyses den ansattes løn i forbindelse med anmodningen om lønkompensation. Hvis den faktiske, allerede aftalte løn afviger fra det anførte udgangspunkt, herunder f.eks. på baggrund af en aftale om lønnedgang forud for hjemsendelsen, ansøger virksomheden mod behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag.

Stk. 5. Afbrydes hjemsendelsen helt eller delvist for nogle eller alle hjemsendte ansatte før udløbet af den i ansøgningen oplyste forventede hjemsendelsesperiode, reduceres det kompensationsberettigede beløb forholdsmæssigt i hele påbegyndte kalenderdage, uanset arbejdets daglige timeantal. Eventuel overskydende allerede udbetalt kompensation tilbagebetales, jf. § 13, nr. 2.