BEK 2543/2021 Art. 1
Det forudsatte niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering, er samlet opgjort til 23.649.000 tusinde kr. for året 2022, jf. stk. 2-4. Niveauet opgjort på regionsniveau efter 1. pkt. udgør: 1) Region Nordjylland: 2.295.752 tusinde kr. 2) Region Midtjylland: 4.894.175 tusinde kr. 3) Region Syddanmark: 5.399.209 tusinde kr. 4) Region Hovedstaden: 7.383.239 tusinde kr. 5) Region Sjælland: 3.676.625 tusinde kr.
Stk. 2. Det forudsatte niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for 2022 er fastlagt med udgangspunkt i det forudsatte niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for 2021 på 23.318.400 tusinde kr., jf. bekendtgørelse nr. 2469 af 15. december 2021.
Stk. 3. Værdien efter stk. 2 er tillagt korrektion, der følger af DUT-princippet mv., på 4.100 tusinde kr.
Stk. 4. Værdien efter stk. 3 er pris- og lønreguleret med 1,4 pct. for året 2022.