Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2518/2021 · Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende ydelse for udsendt personel m.v.

BEK 2518/2021 Art. 17

Ydelser til børn

In KraftAmtlicher Text

Den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter § 15, stk. 2 og 3, beregnes som differencen mellem de øvrige ydelser, som de efterladte børn hver især vil få udbetalt, jf. stk. 2, og de ydelser, som efterladte børn efter en tjenestemand hver især ville få udbetalt, jf. stk. 3.

Stk. 2. I beregningsgrundlaget for, hvad de efterladte børn hver især i øvrigt vil få udbetalt, indgår følgende ydelser: 1) Engangsbeløb og løbende udbetalinger som følge af ansættelsesforholdet i tilfælde af dødsfald, og som efterladte børn efter en tjenestemand i en tilsvarende situation ikke ville få udbetalt. 2) Afdødes arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger. 3) Børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension.

Stk. 3. I beregningsgrundlaget for, hvad de efterlevende børn efter en tjenestemand hver især ville få udbetalt, indgår børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. I beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3 indgår ikke ydelser, der kommer til udbetaling fra privattegnede pensions- og forsikringsordninger og ydelser som følge af ansættelsesforhold på det private arbejdsmarked eller andre statslige arbejdergivere end Forsvarsministeriet og myndigheder på Forsvarsministeriets område. For så vidt angår stk. 2 gælder dette dog ikke for pension i henhold til lov om tjenestemandspension.

Stk. 5. Ydelser, der kommer til udbetaling efter § 11 a i lov om forsvarets personel, indgår ikke i beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Stk. 6. Ved beregning af ydelsen omregnes engangsbeløb og værdien af afdødes arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger, såfremt dette kommer til udbetaling som et engangsbeløb, til en løbende månedlig ydelse.