BEK 2518/2021 · Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende ydelse for udsendt personel m.v.
BEK 2518/2021 Art. 13
Ydelse til en efterladt ægtefælle
En efterladt ægtefælle er berettiget til en supplerende skattepligtig løbende ydelse med virkning fra den 1. i måneden efter den skadelidtes dødstidspunkt, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Er en ansat omkommet under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, bliver den efterladte ægtefælle berettiget til en supplerende skattepligtig løbende ydelse med virkning fra den 1. i måneden efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen har anerkendt den ansattes dødsfald som en arbejdsskade.
Stk. 3. For en ansat, der er omkommet under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet før den 14. august 1996, kan udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse til en efterladt ægtefælle tidligst ske med virkning fra den 1. januar 2018.
Stk. 4. Er en ansat omkommet under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, og er den efterladte ægtefælle berettiget til efterindtægt som følge af afdødes ansættelsesforhold på Forsvarsministeriets område, bliver ægtefællen berettiget til en supplerende skattepligtig løbende ydelse med virkning fra den 1. i måneden efter efterindtægtens ophør.