Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2516/2021 · Bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel

BEK 2516/2021 Art. 5

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Elektrisk materiel: Samlet betegnelse for LVD-materiel og øvrigt elektrisk materiel. 2) LVD-materiel: LVD-materiel er materiel, der er omfattet af anvendelsesområdet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet). 3) Øvrigt elektrisk materiel: omfatter følgende typer materiel: a) Elektrisk materiel, der er bestemt til brug ved en mærkespænding på over 1.000 V vekselstrøm og 1.500 V jævnstrøm. b) Elektricitetsmålere. c) Stikkontakter og stikpropper til husholdningsbrug og lignende, herunder stikkontakter og stikpropper til hospitaler. d) Spændingsgivere til elektriske hegn. 4) Gøre tilgængelig på markedet: a) Levering af LVD-materiel med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. b) Levering af øvrigt elektrisk materiel med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. 5) Bringe i omsætning: a) Første tilgængeliggørelse af LVD-materiel på EU-markedet. b) Første tilgængeliggørelse af øvrigt elektrisk materiel på det danske marked. 6) Fabrikant: En fysisk eller juridisk person, som fremstiller elektrisk materiel, eller som lader sådant elektrisk materiel konstruere eller fremstille og markedsfører dette materiel under eget navn eller varemærke. 7) Bemyndiget repræsentant: Enhver i EU etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten af LVD-materiel til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver. 8) Importør: a) Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer LVD-materiel med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet. b) Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Danmark, og som bringer øvrigt elektrisk materiel med oprindelse i et EU- eller tredjeland i omsætning på det danske marked. 9) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør elektrisk materiel tilgængeligt på markedet. 10) Teknisk specifikation: Et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav elektrisk materiel skal opfylde. 11) Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivning. 12) Overensstemmelsesvurdering: En proces til påvisning af, om sikkerhedskravene i bilag 1 og § 38 for LVD-materiel er opfyldt. 13) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at elektrisk materiel, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres. 14) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at elektrisk materiel i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet. 15) EU-harmoniseringslovgivning: Alle EU-retsakter, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter. 16) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at LVD-materiel er i overensstemmelse med alle gældende krav i EU’s harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning.