Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2516/2021 · Bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel

BEK 2516/2021 Art. 48

Formelle mangler

In KraftAmtlicher Text

Konstaterer Sikkerhedsstyrelsen et af følgende forhold, kan styrelsen give den erhvervsdrivende påbud efter § 14, nr. 3, i lov om produkter og markedsovervågning: 1) CE-mærkningen er anbragt i modstrid med artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 eller med § 41 i denne bekendtgørelse. 2) Der er ikke anbragt nogen CE-mærkning. 3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring. 4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt. 5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke fuldstændig. 6) De i § 18, stk. 1 og 2, eller § 32 omhandlede oplysninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige. 7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten og importøren i §§ 13, 14-20 og §§ 26-32 er ikke opfyldt.

Stk. 2. Er forholdet ikke bragt i orden inden for den frist, som er angivet i påbuddet efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen efter: 1) § 14, nr. 5 eller 6, i lov om produkter og markedsovervågning, påbyde den erhvervsdrivende at tilbagetrække det elektriske materiel eller at kalde det elektriske materiel tilbage. 2) § 16 i lov om produkter og markedsovervågning forbyde, at det elektriske materiel gøres tilgængeligt på markedet.