Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2449/2021 · Bekendtgørelse om krav til eksterne whistleblowerordninger

BEK 2449/2021 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

En myndighed, der i medfør af whistleblowerlovens § 17 har etableret eller opretholdt en ekstern whistleblowerordning, skal på sin hjemmeside offentliggøre følgende oplysninger: 1) Kontaktoplysninger til whistleblowerordningen. 2) Hvilke oplysninger, der kan indberettes om. 3) Hvilke persongrupper, der kan foretage indberetning. 4) Betingelserne for at være berettiget til beskyttelse og beskyttelsens indhold. 5) Proceduren for mundtlig og skriftlig indberetning til whistleblowerordningen, herunder hvordan whistlebloweren kan kommunikere med whistleblowerordningen, fristen for at modtage en bekræftelse på en indberetning, hvordan der følges op på en indberetning, fristen for at modtage feedback og indholdet af en sådan feedback. 6) At der er mulighed for at indberette anonymt. 7) Hvordan personoplysninger behandles i whistleblowerordningen. 8) Hvordan indberetningerne registreres. 9) Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, som indgår i en indberetning. 10) Muligheden for at foretage indberetning til whistleblowerordningen på whistleblowerens arbejdsplads, herunder en opfordring til at indberette internt i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.