BEK 2424/2021 · Bekendtgørelse om Jernbanenævnet
BEK 2424/2021 Art. 17
Afgørelser og beslutninger, der kan påklages til Jernbanenævnet, kan ikke først påklages til anden administrativ myndighed. Jernbanenævnets afgørelser og beslutninger kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Jernbanenævnet skal indgives senest 4 uger efter at den afgørelse eller beslutning, der klages over, er meddelt den pågældende. Jernbanenævnet kan se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af Jernbanenævnets afgørelser efter bekendtgørelsen skal indbringes for domstolene senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for fristen, er den pågældende afgørelse endelig.