Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2423/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig kompensation til særligt nødlidende kulturinstitutioner m.v. der modtager driftstilskud m.v. fra Kulturministeriet eller visse driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet, og som følge af COVID-19 foranstaltninger er i risiko for at gå konkurs

BEK 2423/2021 Art. 8

Regnskab, revision, kontrol og tilbagebetaling

In KraftAmtlicher Text

Retten til kompensation er betinget af, at ansøger senest den 30. juni 2022 indsender sit bestyrelsesgodkendte ordinære årsregnskab, der omfatter den periode, som kompensationen dækker, jf. § 1, stk. 2. Hvis Kulturministeriets driftstilskud til ansøger i regnskabsåret udgør 200.000 kr. eller mere skal årsregnskabet være revideret af en godkendt revisor.

Stk. 2. Ansøgere, hvis årsregnskab ikke revideres af en godkendt revisor, skal indsende en revisorerklæring sammen med det bestyrelsesgodkendte ordinære årsregnskab. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde.

Stk. 3. Som led i aflæggelsen af årsregnskabet for den periode som kompensationen dækker, skal kulturinstitutioner mv., der har modtaget kompensation efter denne bekendtgørelse udarbejde en opgørelse og erklæring, der dokumenterer: 1) at de periodiserede omkostninger og indtægter, som institutionen har afholdt henholdsvis modtaget i kompensationsperioden, ikke afviger med mere end minus henholdsvis plus 10 pct. fra den opgørelse, som institutionen udarbejdede til brug for ansøgning om kompensation, jf. § 3, stk. 12-15, 2) at institutionen ikke i regnskabsåret har opnået væsentlige likviditetsforbedringer, herunder indtægter, som ikke indgik i det likviditetsbudget, som blev udarbejdet til brug for ansøgning om kompensation, jf. § 3, stk. 3, 3) at kompensationen er anvendt til finansiering af ordinære driftsomkostninger eller af ekstraordinære omkostninger som følge af COVID-19 foranstaltninger, og 4) at forudsætningerne for udbetalingen af kompensationen ikke har ændret sig væsentligt.

Stk. 4. Hvis ansøger har opnået et positivt regnskabsresultat i regnskabsåret eller har opnået et væsentligt bedre regnskabsresultat end budgetteret i det på ansøgningstidspunktet senest godkendte budget, hvis det budgetterede resultat var negativt, skal ansøger redegøre for årsagerne hertil og sandsynliggøre, at dette ikke er begrundet i for stor kompensation.