Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2420/2021 · Bekendtgørelse om behandling af ansøgning om og betingelserne for overgang til tidlig pension

BEK 2420/2021 Art. 9

Arbejdsmarkedstilknytning

In KraftAmtlicher Text

Hvis opfyldelse af arbejdsmarkedstilknytningen alene sker ved selvstændig virksomhed, jf. § 26 s, stk. 2, nr. 7, i lov om social pension, er det en betingelse, at ansøger kan dokumentere at have drevet selvstændig virksomhed i hele perioden samt dokumentere, at virksomheden beskattes efter reglerne om erhvervsbeskatning.

Stk. 2. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om social pension, er det en betingelse for at tælle en måned med i perioden med arbejdsmarkedstilknytning, at den selvstændige virksomhed har været registreret som oprettet senest den 1. i måneden, samt at den selvstændige virksomhed har været aktiv frem til månedens udgang.

Stk. 3. Dokumentation for selvstændig virksomhed, jf. stk. 1, kan f.eks. ske ved at fremlægge dokumentation for, at virksomheden beskattes efter reglerne om erhvervsbeskatning, ved oplysninger fra CVR-register, Det Offentlige Ejerregister eller fremlægge forskudsopgørelse, der dækker perioden.