BEK 2401/2021 Art. 39
Kontrol, tilsyn og sanktioner
Slots- og Kulturstyrelsen kan af institutionen, dens ledelse og den revisor, som i henhold til § 34, stk. 1-4, har udarbejdet en erklæring, forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt. Slots- og Kulturstyrelsen kan endvidere stille krav om, at de i medfør af § 37 indsendte oplysninger dokumenteres med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 2. Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden efter stk. 1, dog maksimalt 16.000 kr. ekskl. moms, hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation for den periode efterreguleringen efter § 50, stk. 1, omfatter.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 31, stk. 2 og 3 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.