BEK 2401/2021 Art. 20
Grænselukninger
Institutioner, der som følge af grænselukninger og som er omfattet af perioderne i § 20, jf. dog stk. 2, kan opnå kompensation efter § 26, stk. 2, såfremt de kan dokumentere kommerciel omsætningsnedgang relateret til én af følgende: 1) Udenlandske kunder, der som følge af COVID-19-relaterede restriktioner ikke krydser grænsen til Danmark. 2) Før den 26. september 2020 har en registreret hjemstedsadresse i en lufthavnsterminal og yder services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af nr. 1. 3) Institutionens kommercielle omsætning kommer fra flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Stk. 2. Institutioner, der er omfattet af perioden i § 20, nr. 1, som vælger kompensation efter § 28, stk. 5, jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., kan opnå kompensation efter procentsatserne i § 26, stk. 2, såfremt de kan dokumentere kommerciel omsætningsnedgang relateret til én af følgende: 1) Mere end 50 pct. af institutionens kommercielle omsætning i perioden den 1. juli 2019 til den 31. august 2019 kom fra udenlandske kunder. 2) Før den 26. september 2020 har en registreret hjemstedsadresse i en lufthavns terminaler og yder services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af nr. 1. 3) Mere end 50 pct. af deres kommercielle omsætning i perioden den 1. juli 2019 til den 31. august 2019 kom fra flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.