BEK 2373/2021 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten
BEK 2373/2021 Art. 16
Øvrige bestemmelser
Vederlag til de ordinære retsmedlemmer af Landsskatteretten er et årligt beløb, som beregnes og udbetales månedsvis. Vederlagets størrelse udgør 82.178 kr. Det i 1. pkt. nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
Stk. 2. Vederlag til de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer af Landsskatteretten udgør 262 kr. pr. sag. Det i 1. pkt. nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemadslønninger. Vederlaget til et særligt motorsagkyndigt retsmedlem kan ikke overstige grundbeløbet på 82.178 kr. (afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012) årligt.
Stk. 3. De ordinære og de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer af Landsskatteretten kan ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen.
Stk. 4. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til ordinære eller de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer.
Stk. 5. Der udbetales ikke vederlag under orlov til ordinære eller de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer.