BEK 2341/2021 · Bekendtgørelse om brandsyn
BEK 2341/2021 Art. 17
Ved arrangementsbrandsyn kontrollerer kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab), at arrangementet er placeret, indrettet og anvendes som tilladt.
Stk. 2. Ved arrangementsbrandsyn af transportable konstruktioner til flere end 150 personer og af midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer i brandsynskategori 5 kontrollerer kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab), at de driftsmæssige krav vedrørende brand i bygningsreglementet er overholdt.
Stk. 3. Ved arrangementsbrandsyn af bygningsafsnit med midlertidige overnatninger i brandsynskategori 6 kontrollerer kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab), at de driftsmæssige krav vedrørende brand i bygningsreglementet er overholdt.
Stk. 4. Ved arrangementsbrandsyn af større arrangementer i brandsynskategori 11, som kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) har pålagt driftsmæssige krav i henhold til § 35, stk. 3, i beredskabsloven, kontrollerer kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab), at disse vilkår er overholdt.
Stk. 5. Ved arrangementsbrandsyn kontrollerer kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) også: 1) at porte og andre adgangsveje, som er nødvendige for redningsberedskabets rednings- og slukningsarbejde, er passable, og 2) at påkrævede vandforsyningssteder er brugbare og tilgængelige for redningsberedskabet.