Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2298/2021 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers

BEK 2298/2021 Art. 31

Østersfiskeri i Limfjorden

In KraftAmtlicher Text

Fiskeri, der udøves i henhold til en tilladelse efter § 6, skal foregå med et redskab, der opfylder følgende betingelser: 1) Rammen for håndredskabet skal være af jern og være cirkelformet med en diameter på højst 40 cm. 2) Stangen, hvorpå jernrammen er fastgjort, må højst have en længde på 5 m.

Stk. 2. Under fiskeri skal redskabet konstant være håndholdt, og fartøjet må ikke fremdrives med motorkraft.

Stk. 3. Om bord på fartøjer, der har tilladelse til østersfiskeri med håndholdte redskaber, må der ikke forefindes redskaber, der kan anvendes til skrabning af østers.

Stk. 4. Der kan ikke udstedes eller opretholdes tilladelse til østersfiskeri med håndholdte redskaber med et fartøj, hvis ejeren eller medejeren af det mindre aktive østersfartøj samtidig er ejer eller medejer af et fartøj, der har tilladelse til østersfiskeri med skrabende redskaber.