BEK 2289/2021 · Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn
BEK 2289/2021 Art. 26
Øvrige bestemmelser
Vederlag til de ordinære medlemmer af vurderingsankenævn er et årligt beløb, som beregnes og udbetales månedsvis. Vederlagets størrelse udgør 82.178 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
Stk. 3. De ordinære medlemmer af vurderingsankenævn kan ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen.
Stk. 4. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til ordinære vurderingsankenævnsmedlemmer.