BEK 2289/2021 · Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn
BEK 2289/2021 Art. 18
Sagens afgørelse m.v.
Et vurderingsankenævn kan bemyndige en vurderingsankenævnsformand til på vegne af nævnet at afgøre en konkret klage, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 5. Bemyndigelsen, jf. 1. pkt., kan udøves af enhver vurderingsankenævnsformand.
Stk. 2. Et vurderingsankenævn kan bemyndige vurderingsankenævnsformænd til på vegne af nævnet at afgøre bestemte typer af sager, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 5. Bemyndigelse efter 1. pkt. kan gives for sagstyper, bestemte typer faste ejendomme, bestemte geografiske områder og lignende.
Stk. 3. Beslutning om bemyndigelse efter stk. 2 kan træffes af det enkelte samlede vurderingsankenævn, jf. § 3, eller en udvidet voteringsgruppe, jf. § 4, stk. 4.