BEK 2278/2021 · Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude
BEK 2278/2021 Art. 10
Betingelser for præmie
Producenter, der råder over landbrugsarealer på datoen for sidste frist for rettidig indgivelse af fællesskema det enkelte ansøgningsår, skal for det pågældende ansøgnings år indsende fællesskema med angivelse af alle bedriftens landbrugsarealer, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.
Stk. 2. Præmien nedsættes, når de ikke-anmeldte arealer overstiger 3 procent af det anmeldte areal. Præmien nedsættes med 1 procent, hvis det ikke-anmeldte areal ikke overstiger 5,00 ha. Præmien nedsættes med 2 procent, hvis det ikke-anmeldte areal er over 5,00 ha, men ikke overstiger 10,00 ha. Præmien nedsættes med 3 procent, hvis det ikke-anmeldte areal er over 10,00 ha.