Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2252/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger i perioden juli 2021 til december 2021 på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 2252/2021 Art. 16

Kontrol, tilsyn og sanktioner Slutafregning og tilbagebetaling af kompensation

In KraftAmtlicher Text

Institutionen skal indsende en opgørelse over institutionens faktiske omsætning, herunder den kommercielle omsætning, samt institutionens faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden til Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for indsendelse af opgørelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Hvis institutionens seneste resultat, jf. § 8, er negativt, opgøres kompensationen efter § 6, stk. 1, jf. dog 2. pkt. Institutioner, der kan opnå en højere kompensation, dog maksimalt den opnåede kompensation efter § 5, stk. 2-5, ved at opgøre kompensationen efter en beregning, hvor I) resultat pr. dag i seneste resultat fratrukket resultat pr. dag i kompensationsperioden II) multipliceres med antallet af dage i kompensationsperioden, kan anvende dette som kompensationsgrundlag, hvis institutionen indsender resultat for kompensationsperioden.

Stk. 3. Hvis institutionen er omfattet af § 6, stk. 2, skal institutionen oplyse de faktiske udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden.

Stk. 4. Hvis institutionens faktiske kommercielle omsætning i kompensationsperioden, faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden, seneste resultat, faktiske udækkede faste omkostninger eller øvrige oplysninger angivet efter § 12, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Slots- og Kulturstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker, jf. § 5, stk. 2-5, i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om institutionens oplysninger, jf. §§ 12-14, stk. 1, har resulteret i, at Slots- og Kulturstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation.

Stk. 5. Institutionen kan i forbindelse med indsendelse af opgørelsen efter stk. 1, ændre kompensationsperioden til en kortere periode fastlagt i § 4, nr. 12.

Stk. 6. Hvis efterreguleringen af institutionens samlede kompensation for faste omkostninger efter bekendtgørelserne omtalt i § 7, stk. 2, samt denne bekendtgørelse, resulterer i en opjustering, så det samlede kompensationsbeløb bliver på mere end 60 mio. kr., er det en betingelse for udbetaling af mere end 60 mio. kr., jf. § 7, stk. 2, at institutionen indsender en erklæring efter § 12, stk. 4.

Stk. 7. Institutioner der, jf. stk. 6, har fået udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr. og derved omfattes af betingelsen i § 7, stk. 2, kan vælge at tilbagebetale kompensation modtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse, som er på mere end 60 mio. kr., og derved opnå at være undtaget fra betingelsen i § 7, stk. 2.

Stk. 8. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ikke den foreskrevne dokumentation indsendes inden for den i stk. 1, foreskrevne frist eller frist fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, jf. stk. 4, samt hvis dokumentationen i øvrigt vurderes utilstrækkelig. Slots- og Kulturstyrelsen kan ligeledes foretage efterregulering af den udbetalte kompensation, hvis det i forbindelse med den efterfølgende kontrol viser sig, at en institution har fået mere eller mindre i kompensation, end institutionen er berettiget til efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 9. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel fra samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Slots- og Kulturstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over.

Stk. 10. Såfremt efterreguleringen efter dette kapitel resulterer i et tilbagebetalingskrav, og institutionen er berettiget til revisorgodtgørelse efter § 9, stk. 7, foretager Slots- og Kulturstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. stk. 11.

Stk. 11. Viser resultatet af efterreguleringen efter stk. 2-9, at institutionen skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Slots- og Kulturstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.