Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2245/2021 · Bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggende høner

BEK 2245/2021 Art. 15

Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

In KraftAmtlicher Text

Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give en person omfattet af § 1, stk. 2, tilladelse til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig i de i § 4 nævnte kategorier af besætninger, hvis personens erhvervsmæssige kvalifikationer kan anerkendes i medfør af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse indsendes til Fødevarestyrelsen direkte eller via www.businessindenmark.dk. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Ansøgerens fulde navn. 2) Ansøgerens bopælsadresse i hjemlandet. 3) Ansøgerens eventuelle bopælsadresse i Danmark. 4) Ansøgerens kontaktoplysninger: telefonnummer og e-mail adresse. 5) Dokumentation for ansøgerens nationalitet. 6) Dokumentation for ansøgerens faglige titel og hvilken medlemsstat, der har udstedt titlen. 7) Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at ansøgeren er lovligt etableret i landet til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig. 8) Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at ansøgeren ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud eller lignende mod at udøve erhvervet som besætningsansvarlig. 9) Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer. 10) Bevis for, at ansøgeren erhvervsmæssigt har udøvet erhvervet på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregående ti år, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i etableringslandet.